hvalpetræning, hvalpemotivation, hvalpehold, Hillerød, Nordsjælland, Storkøbenhavn, Furesø, Værløse, Farum, Allerød, Birkerød

 

Hvalpepakke

Når du får din hvalp hjem, er er er mange ting hvalpen skal lære. Vi stiller faktisk rigtig mange krav til den, og bliver ofte overrasket over, at den intet kan, når den kommer hjem. Den skal blandt meget andet lære

  • at blive renlig
  • at være alene hjemme
  • ikke at bide i dine fingre/bukseben
  • ikke hoppe op
  • hvad der er dit, og hvad der er mit
  • at forholde sig i ro, og ikke spæne rundt i hele huset
  • at forholde sig til alt det, som vi møder, når vi går ud af vores hoveddør
  • at komme til dyrlæge
  • ikke at gø af mennesker/hunde
  • at komme, når du kalder
  • at gå pænt i snor
  • osv. osv

Dette er blot nogle af de ting, som vi forventer, vores hvalp lærer inden for meget kort tid.

Jo før du begynder på træningen jo bedre. En hvalp på 8 uger lærer utroligt hurtigt, og griber du det rigtigt an, så er det forbavsende, hvor meget den kan i løbet af få uger.

Hunden skal være en del af familien de næste 10 - 15 år, og skal gerne opføre sig, så vi kan holde den ud. Derfor er det vigtigt at få opbygget et samarbejde mellem dig og hvalpen fra starten af.

Får den tillagt sig en masse uvaner fra starten, kan det være vanskeligt at rette op på dem senere i hundens liv.

Fordelen ved at vælge en hvalpepakke fremfor holdtræning er, at der lige præcis er fokus på netop din hvalp og dine udfordringer.

Med hvalpepakken får du 2 x 1,5 time, hvor jeg kommer hjem til dig, og vi blandt andet gennemgår punkterne, som jeg har nævnt ovenfor. Derudover træner vi de ting, som du har brug for i din hverdag med din hund.

Prisen for 2 x 1,5 timer er kr. 1.500 + kørsel kr. 4 pr. km udregnet fra Værløse. Hele beløbet betales ved første besøg.