Hundetræning
Jeg tilbyder hundetræning på indhegnede træningspladser i både Hillerød og Furesø hele året rundt. Al træning er baseret på positive og moderne træningsmetoder efter principper, som bygger på den nyeste viden, som findes om træning af hunde. Klikkertræning er den eneste træningsmetode, som er baseret på forskning og viden om individers indlæring, så derfor har jeg valgt at basere undervisningen på de principper, som ligger bag træning med klikker. Har du ikke lyst til at anvende klikker, kan du kan sagtens deltage på holdene alligevel.

KlikkertræningGivpote.dk
Klikkeren er et værktøj, som vi benytter i indlæring af nye øvelser, eller når vi ønsker mere tempo eller præcision i øvelser, vores hund kan i forvejen. Med klikkeren som hjælpeværktøj får vi hunde, som synes det er sjovt at træne, og som elsker at lave øvelser, da de altid forbinder træning med positive oplevelser, hvilket blandt andet skyldes, at vi ikke presser eller straffer vores hund, hvis den gør en fejl.

Klikkeren er et værktøj du benytter, når du lærer hunden nye øvelser. Når den kan øvelsen, bruger du ikke klikkeren mere til den øvelse, og skal således ikke gå rundt og klikke din hund resten af dens liv.

Læs mere om klikkertræning her!

Som uddannet adfærdsrådgiver kan jeg, i det omfang det er ønsket på holdene og hvis tiden tillader det, give tips i forbindelse med adfærdsproblemer, ligesom vi kan lave specielle øvelser med henblik på løsning af problemerne.

Træningspladsen i Hillerød
Jeg har været så heldig at få adgang til et indhegnet stykke mark i Tulstrup ved Hillerød. Ved siden af pladsen er der hestefolde, så din hund vil samtidig blive socialiseret på heste. Træningspladsen ligger på privat område. Når du har tilmeldt dig et hold i Hillerød, sender jeg en kørselsvejledning til dig.

Træningspladsen i Furesø
Træningen i Furesø foregår på en træningsplads, som jeg har lejet af Furesø kommune. Træningspladsen ligger i Værløse bagved Værløse Svømmehal. Pladsen er ikke indhegnet, men ligger langt væk fra trafikeret vej. Når du har tilmeldt dig et hold i Furesø, sender jeg en kørselsvejledning til dig.
 

Hvem kan deltage?
Alle hunde kan som udgangspunkt deltage på hold hos Givpote.dk.

Er du i tvivl om din hund kan være med på et hold på grund af usikkerhed eller aggression over for andre hunde, er du velkommen til at ringe til mig på telefon 20 13 72 77, så vi kan få en snak, inden du tilmelder dig et hold. Det samme gælder, hvis du tror, at din hund ikke kan koncentrere sig, når der er andre hunde i nærheden.

 

 








  Givpote.dk v/Vini H. Nielsen |   vini@givpote.dk |   Telefon: 20 13 72 77 |   Hverdage mellem 14 og 19 | CVR 31 13 71 28  
© 2018 Givpote.dk v/Vini H. Nielsen