Adfærdsbehandling

I december 2011 blev jeg eksamineret adfærdsrådgiver ved firmaet Hund og Træning. Uddannelsen strækker sig over to år og er baseret på den seneste nye viden om hunde og deres adfærd.

Givpote.dkAdfærdsproblemer er årsagen til, at der hvert år aflives et stort antal hunde i Danmark. Har din hund fået en adfærd, som ikke er ønskelig for dig og din familie, kan der som regel gøres noget ved problemet. Jo før, du søger hjælp, jo større chance er der for, at problemet kan løses, eller du og din hund kan kan lære at håndtere problemet og dermed få en dagligdag til at fungere. 

Adfærdsproblemer kan være problemer, som stille og roligt kommer "snigende" uden at du har været opmærksom på, at hunden er begyndt at ændre adfærd. Problemerne kan også opstå ud fra situationer, hvor hunden f.eks. får et chok, bliver overfaldet eller får andre ubehagelige oplevelser. 

At skelne mellem hvornår et problem er et adfærdsproblem eller et træningsproblem kan ofte være svært, idet der kan være flere årsager til, at problemet er opstået. Hopper hunden op af gæster, trækker på gåturen eller kommer den ikke, når du kalder, er det tit et spørgsmål om træning. For at løse træningsproblemer tilbyder jeg enetimer, eller du kan deltage på et af mine hold. 

Er der tale om et eller flere af nedenstående adfærdsproblemer, er det vigtigt at finde ud af årsagen til problemet og få lavet en træningsplan, som giver dig værktøjer til at løse problemet.

Et adfærdsproblem kan være: 
  • Hunden er ikke renlig (gælder ikke hvalpe)
  • Hunden kan ikke lide at du børster den, klipper kløer, eller kigger den i ørerne eller munden
  • Hunden er aggressiv overfor fremmede mennesker eller hunde
  • Hunden knurrer, når du nærmer dig madskål, soveplads eller andet som hunden ikke vil dele med dig
  • Hunden fungerer ikke sammen med børn
  • Hunden er bange eller usikker overfor fremmede mennesker, lyde (fyrværkeri, torden e.lign) eller fremmede steder
  • Hunden hyler, gør eller ødelægger dit hjem, når den er alene hjemme
  • Hunden kan ikke falde til ro, stresser eller udviser anden form for hyperaktiv adfærd
  • Hunden gør ukontrolleret, jagter biler, cyklister eller joggere
  • Hunden jager skygger, lysglimt, løber i cirkler eller løber efter sin hale

En adfærdsbehandling tager normalt mellem 1,5 og 2 timer og foregår for det meste hjemme hos dig. Prisen er kr. 750 pr. time + eventuel kørsel. Prisen inkludere besøg hos dig, skriftlig træningsplan og telefonisk opfølgning efter ca. 3 uger.  

Hvordan foregår en adfærdsbehandlingGivpote.dk
Jeg kommer hjem til dig, hvor jeg ser problemet, og vi taler hundens problem igennem. Jeg får lidt mere at vide om hundens dagligdag og hører og ser, hvordan den fungerer sammen med dig. Når jeg har et indtryk af problemets størrelse og en ide om, hvad der er årsagen til problemet, går vi igang med selve træningen/behandlingen, så når jeg tager afsted, har du nogle værktøjer, som gør det muligt for dig at træne på løsning af problemet. Og du får efterfølgende en træningsplan, hvor de øvelser og tiltag vi har gennemgået, bliver beskrevet. 

En adfærdsbehandling tager cirka to timer, og for at du får det bedste resultat, skal du være indstillet på efterfølgende at træne med din hund.

Kontakt mig vedrørende adfærdsbehandling
Hvis du ønsker at jeg skal hjælpe dig med dit problem,  kan du sende en mail til vini@givpote.dk, hvor du kort beskriver dit problem, eller endnu bedre ringe til mig på telefon 20 13 72 77. Jeg træffes bedst hverdage mellem kl. 14 og 19.

Pris
Prisen for en adfærdsbehandling kr. 750 pr. time og eventuel kørsel som er kr. 4 pr. km, udregnet fra nærmeste træningsplads. Prisen er inklusive moms, skriftlig behandlingsplan og telefonisk opfølgning. Efterfølgende besøg kr. 450 + eventuel kørsel.

.



  Givpote.dk v/Vini H. Nielsen |   vini@givpote.dk |   Telefon: 20 13 72 77 |   Hverdage mellem 14 og 19 | CVR 31 13 71 28  
© 2018 Givpote.dk v/Vini H. Nielsen